Efter en dejlig lang weekend, blev det igen mandag, hvor jeg som sagt har 12 timers skolegang fra 9-21. Ved 18-tiden er jeg altid godt skeløjet, og idag var ingen undtagelse.
Mine hyperintensive fag slutter alle her om 2 uger, så derefter skal jeg kun i skole tirsdag aften og så to weekender. Jeg har planlagt at tage til Ayers Rock i slutningen af oktober, så det glæder jeg mig meget til
Der er ikke blevet sparet på de kulturelle oplevelser på det seneste. Sidste uge bød således på både museumstur, musical, teater og jazzkoncert.
Ellers er der blevet løbet (har jo været så ambitiøs at melde mig til ½ marathon på søndag) og spillet squash til den helt store guldmedalje.

Udvekslingsfolkene fester non-stop, og bofælle har ikke fået flere venner siden sidst... Så alt er som det plejer, I guess! Hun er nu stadig vældig sød overfor mig, så sød at hun handler ind for mig nogle gange. Dog er hun netop kommet hjem med langtidsholdbar skummetmælk - det får hun ikke mange point for ;-)
Torsdag i denne uge skal jeg ind og se noget amatør-musical, som Vanessas kæreste er med i. Guys & Dolls, så Luck Be A Lady Tonight er nok på repertoiret :-)
Idag er der en uge til, mine forældre og Morten kommer - tror jeg har nogenlunde styr på programmet nu. Har fundet et nyt sted til dem at bo, at klosterkonceptet altså ikke helt bestod testen efter et hurtigt besøg dernede. Nu er fam. Mousten i stedet indlogeret på hotel mindre end 500 m fra mig.
Nu kommer der vist The Office på amerikansk, og det vil Betsy gerne se sammen med mig.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar