lørdag den 30. juni 2007

Malou & Jenny 2x25: Den fedeste fest!

Lørdag blev en fest, som vi vil glæde os over længe. Alle mulige gode venner samlet fra arbejde, CBS, gymnasier, folkeskole, børnehave etc. Alle var glade og maden var go', 5 kroners baren et hit. Bartenderne havde styr på baren og alt i alt var det bare lige som vi havde drømt. Helt perfekt aften. Festede fra 18-06, så ugen herefter har været lidt hård at starte på. Roskilde i weekeenden, så der skal fart på igen!







fredag den 29. juni 2007

Så er det imorgen det går løs...




2x25 års fødselsdag med Jenny imorgen. Vi har lavet mad og gjort klar de seneste 2 dage, så nu er det lige før, det går løs. Vi glæder os meget og tror det blir årets fest :-) 50 spisende gæster og en masse venner samlet - det kan kun blive godt. Idag har vi egenhændigt lavet mad og hentet fadøl og stillet alt klar. Glæder mig helt vildt!

søndag den 24. juni 2007

Skt. Hans

Aftale med Ida og hygge spisning og bål, men det endte med en hel flok. Helena, Anders og hans bror og Toke kom også. Så vi spillede spil, var på stranden og se bål sammen. Det var en vildt hyggelig aften. Drengene fik bank i Alias og vi fik irsk uden farin... Senere var jeg et smut på stranden igen sammen med Søren, og vi så nogle fulde festival-lignende mennesker, som skændtes - meget! Har lige bestilt billet til Aalborg, for skal til møde imorgen. Mor og Morten kommer onsdag, og så skal vi igang med den store madlavning torsdag og fredag.

lørdag den 23. juni 2007

Kanotur?

Kanoplaner med Thomas og Christian ser lidt tvivlsomme ud, da vejret er lidt gråt. Er for første gang vågnet en lørdag kl. 7 og er frisk, udsovet uden dårlig samvittighed over ikke at læse mm. Louise kom hjem fra La Santa igår, dejligt solbrun og glad. Hun fik lidt gaver og vi delte et par øl. Bør løbe en tur og desuden finde ud af, hvad Ida og jeg senere skal lave.

tirsdag den 19. juni 2007

Sølv og grønne skove

Faster og onkel har sølvbryllup idag, så de skal da lige have en lykkeønskning med på vejen. De er i KBH denne uge for at holde fri, så imorgen har jeg inviteret dem på middag her chez moi au Milanovej! Er ikke helt kommet i tanke om menuen, men det falder på plads imorgen. Nu vil jeg se resten af rulleteksterne til Die Hard...

Word kursus

Ja, så skulle brevprojektet ligesom rundes af - og det blev det med et to-dages Word kursus, hvor programmet byder på skabeloner, makroer og formularer.... Utrolig spændende... (og dog!). Heldigvis havde jeg en hyggelig grill aften hos Andreas og Anne Catrine i vente. Andreas er netop blevet færdig med sin HD, og vi kunne nyde solen fra altanen helt indtil den gik ned. Er cyklet hjem uden baglys på min cykel, hvor kun ½ gear stadig fungerer. MÅ finde en cykelhandler snarest!

lørdag den 16. juni 2007

MIB afslutning

Fredag var en festdag med studiet. Vi mødtes en masse MIB'ere hos Ida og spiste sammen (det var lykkedes alle at tage en ret med - imponerende!). Senere tog vi på Barcelona, hvor vi blev lige til de lukkede :-)

Thomas var ikke med, da Iron Man skal til Tyskland i denne uge for at stå sin ultimative prøve ... for anden gang!

Havde tømmermænd det meste af weekenden, kun afbrudt af DooWop koncert lørdag aften samt brunch med Nanna søndag.

torsdag den 14. juni 2007

Eksamen er ovre!

Tirsdag var en herlig dag, da jeg sluttede af med at få 10 i Finance, som jeg har frygtet temmlig meget. Det var en svær eksamen og meget stressende. Til gengæld er det ovre nu, og jeg glæder mig til at få de sidste skriftlige karakterer, så der kan meldes officielt ferie fra CBS.
Var ude med studiet samt Helena om aftenen - super hyggeligt!

mandag den 11. juni 2007

F*cking finance...

Åh! Management Control & Finance er skod og pissesvært. Har læst siden i formiddags og mangler stadig en del. Skal op tirsdag kl. 10 og er slet ikke klar. Nå men nu må vi se. Glæder mig til at være færdig. Er ved at se Meet the Fockers nu uden lyd fordi filmen opfører sig mærkeligt. Måske burde jeg hellere gå i seng. Men er slet ikke træt...

Pernille og Hans har været her i aften, så vi fik talt lidt om de forskellige temaer.

lørdag den 9. juni 2007

SU smæk

Øv øv, igår da jeg kom hjem fra grill aften hos Christian, lå der et brev fra SU styrelsen, som vil have 25.000 igen baseret på min årsindkomst 2006. Jeg kan se, at fordi jeg vandt Seed konkurrencen, så skal jeg betale hele min SU tilbage. ØV! Det er rigtig træls, og jeg ville hellere have brugt pengene i efteråret, når jeg er afsted. Ellers en hyggelig aften hos Christian, som sammen med Sara har købt lejlighed inde i byen. Jeg mødtes kort med Katrine efterfølgende inde ved Vandkunsten og kom hjem lidt efter to. Idag har jeg læst til finance eksamen tirsdag. Ved ikke helt, om jeg er klar eller ej, men nu må vi se. Tirsdag efter kl. 10 er der sommerferie. Det blir skønt!

onsdag den 6. juni 2007

Strategieksamen..

Uf, så er der mindre end 12 timer til eksamen. Imorgen kl. 9 går det løs. Kæmpe pensum og 4 timers skriftlig eksamen i strategi og markedsudvikling. Det bliver spændende at se, hvordan det går, men tror nok jeg har fået styr på det meste. Jeg er ved at beslutte mig for ikke at udleje min lejlighed, mens jeg er på udveksling. Det bilver enormt omstændigt, så derfor er det måske federe bare at lade den stå - så venner og familie kan bo der i perioden, hvis de får lyst. Nu må jeg hellere få sovet lidt.