onsdag den 3. oktober 2007

100% SP(A)SS

Hahahaha, aner ikke lige, hvordan det er gået til, men har lige fået min statistikopgave retur og scorede tilsyneladende 100%!! Så fint at hr. lærer (ham der elsker at gange komplekse tal i hovedet) har tegnet en smiley på min opgave. LOL!

Håber det går lige så godt med vores projekt, som skal afleveres om en uge.

Idag har jeg været på Docklands med Vanessa plus nogle udvekslingsfolk. Vi spiste frokost på marrokansk café med udsigt over vandet og fik derefter en rundtur hos NAB, som er den nyligt re-brandede udgave af National Australian Bank.
De holder til i nogle meget farvestrålende bygninger ved havnen, faktisk meget i stil med Fornebu, Telenors hovedkvarter i Oslo. Åbne kontorlandskaber og masser af glas.
Vi tog sporvognen i diverse forkerte retninger både til og fra stedet, så vi fik set lidt ekstra af byen :-)
Skal til musical med to danske piger imorgen. Har inviteret til middag hos mig inden, så nu må vi se, om jeg kan skrabe køkkenredskaber nok sammen til rent faktisk at lykkes med et måltid.

Ingen kommentarer: