Betsy var ankommet søndag aften, da "skibumsen" kom hjem. Hun var heldigvis gået til ro, så jeg kunne tage et bad og møde hende mandag morgen istedet. Hun læser MBA i North Carolina, Chapel Hill men er selv fra Washington D.C. Vi fik talt lidt, og det viste sig, at hun er en ret sjov og overraskende sarkastisk og selvironisk pige (for en amerikaner anyways haha..). Hun har boet 1½ år i Tyskland og senest arbejdet i San Francisco. Vi har tilsyneladende samme syn på amerikanske college piger, Bush og Syden, så indtil videre er det blevet til en del gode grin!
Hun er hverken puritansk, snerpet eller dullet, så det er alt sammen alle tiders. Faktisk var vi ude hos Bryn og Tim (Vanessas venner fra skituren) igår til middag. Vi fik kænguru-lasagne, som smagte ret godt! Lidt kraftigere smag end oksekød men ellers ret sammenligneligt.
Igår var også dagen, hvor jeg var et smut i Carnegie (forstad) og købe en cykel. Så nu kan jeg ture lidt rundt på en to-hjulet - selvom det er ret skræmmende at cykle i den forkerte side af vejen. Måske skal jeg anskaffe mig en cykelhjelm.
Den bærbare synes at have overlevet Cola Light angrebet, så indtil videre er jeg stadig elektronisk i live.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)




Ingen kommentarer:
Send en kommentar