onsdag den 19. september 2007

Internet anno 1870

...eller sådan føles det i hvert fald.
 
Australien er håbløst bagud, hvad angår båndbredde og accessmuligheder. Her i lejligheden nyder vi en 56K upload og et MB loft på 1000 MB pr. måned! Var der nogen der sagde dial up modem?
 
Disse herligheder fås for den nette sum af 200 kr. pr. måned. WiFi er en by i Rusland (undtagen på skolen) men også her kan man ikke bare logge på. Næ nej, man skal pænt ned og spørge IT afd., om de vil indtaste WEP kode i ens computer. Det gør de så (FOR ALLE) hver og hver anden dag, fordi koden ofte skiftes ud. Come on!! Det er lige før, man får lyst til at skifte til 3 og deres 3G opkobling! Men også kun lige før. Man er vel stadig en Sonosild inderst inde ;-)
 
Skolen er ret tough nu med dage med 12 timers forelæsning. Af hensyn til EMBA'erne (executive MBA, dem som læser MBA og arbejder fuld tid) ligger mange timer om aftenen/ sen eftermiddag, så to dage om ugen starter undervisningen først 17.30. Ikke lige det tidspunkt på dagen, hvor jeg er mest oplagt, men til gengæld er der så ingen undskyldning for ikke at få læst pensum inden undervisning. Jeg skal bare lige vænne mig til denne nye rytme.
 
Imorgen skal jeg med nogle af de udvekslingsstuderende til Mornington (uden S) og se nogle vingårde. Victoria har mange kvalitetsstemplede vindistrikter, eks. Yarra Valley, Barossa og Mornington, så det bliver spændende.

Ingen kommentarer: