mandag den 17. december 2007

PADI Open Water ved Great Barrier Reef



Sådan! Hvem blev lige PADI Open Water Scuba diver på 3 dage? Det holdt hårdt, da jeg måtte overgive mig til søsyge første dag. Så mellem vejrtrækninger på iltbeholder og øvelser i at bevæge sig på havbunden, måtte jeg hænge over rælingen for resten. Heldigvis tog jeg mig sammen og var i topform resten af tiden. Kurset var intenst og alt for sammenpresset men det lykkedes dog Jan og jeg at gennemføre med 98% rigtige på vores final exam. Lidt uhyggeligt at skulle "tabe" sin iltmaske under vand og dele med en med-dykker o.l. Heldigvis er det jo for, at man ikke pludselig går i panik dernede og vil op. Det er det værste man kan gøre, da man kan få varige lungeskader af det. Man er super læsset i sin våddragt inkl. vægtbælte, dykkervest, iltbeholder, maske, snorkel og finner. Det er næsten utroligt, at man kan stå oprejst på land med alt det udstyr. Man lærer, hvordan vejrtrækning hjælper en til at bestemme sin dybde og lærer, hvordan man kommer op og ned. På det stadie vi er nu må vi dykke til 18 m. dybde. Vi havde vores Confined Water tests ved Whitehaven Beach, som eftersigende er en af de smukkeste og hvideste sandstrande i verden. Meget priviligeret men selvfølgelig ikke, når man kun tænker på at knække sig... (Tror Shawn, vores instruktør, havde det lidt anstrengt med mig den første dag, da jeg var så sølle).

Ingen kommentarer: