Jeg ankom torsdag formiddag og blev modtaget af Søren i lufthavnen. Det var så dejligt at se ham igen og vi kørte mod Hallgarten, hvor Søren bor, meget tæt på EBS, hvor han læser. Billedet her er fra skolen, hvor vi tilbragte fredagen. Der er udsigt til Rhin og vinmarker fra vinduet her, men det kan man vist ikke så godt se...
Ellers stod den på ren hygge resten af tiden. Vi gik nogle lange ture i et dejligt efterårsvejr, fik smagt på de lokale druer og var da også på lidt sporadisk sightseeing. Man kan ikke sige, at vi havde et tætpakket program, og det var så skønt, for så kunne vi slappe af i stedet. Jeg var taget næsten direkte fra Outback safari til Frankfurt, så det var ret syret pludselig at stå (i de samme løbesko) i Rheingau, når jeg lige havde været ved at smelte væk i 40 grader midt inde i Australien.
Godt vejr havde vi næsten alle dage. Så godt, at vi en enkelt morgen kunne nyde Frühstück på altanen i den lejlighed, vi boede i.
Kloster Eberbach, hvor Eco's I Rosens Navn vist er optaget. Jeg har hverken læst eller set den, men det har alle andre vist...
Der var ingen munke mere, så Søren gjorde det hele lidt mere autentisk.
Fadæse!! Jeg valgte at sætte en meget varm bradepande på gulvtæppet i stuen, så tæppet smeltede.. Det var udlejerne ikke synderligt begejstrede for. Til gengæld morede vi os ret godt over det.
Udsigt fra vores altan til vinmarker i alle efterårets flotteste farver.
Mig... (Ret lallet, men det var vist et gennemgående tema!)
Vi gik en RET lang tur en dag, hvor vi flere steder skulle have taget en lift OG sejlet retur. De havde alt sammen lukket, men HAHA så gik vi da bare i stedet. Vi var i Rüdesheim (vor forældregenerations feriemekka) og besøgte naturligvis den legendariske Drosselgasse, hvor man kan være sikker på en svingom, hvis man er hertil. Vi gav det en god chance, men må nok indrømme, at Tanztage i Drosselgasse sind vorbei. Er ganske sikker på, at stedet lignede sig selv, som det også så ud for 30 år siden HA!
Livet dejligst!
Søren udenfor en kunstig ruin - ja den er god nok. Der var ellers slotte og borge nok rundt omkring. De må have været meget rige på et tidspunkt, for der er ikke blevet sparet på murstenene i området, hvor slottene næsten ligger et stenkast fra hinanden.
Her er jeg, mens jeg venter i Amsterdam. Se, hvor affarvet jeg er blevet af at rende rundt i Australiens sol! Det er helt uhørt!
Jaaaaaaaaaaaaa! Det var slet ikke så ringe endda at se ham igen ;-) Tiden gik så stærkt, og inden jeg havde set mig om var vi atter på vej i lufthavnen..suk!
Her er det lille gule hus på hjørnet i Hallgarten. Byen er meget lille, men der bor en del vinbønder, som gerne byder på et glad halbtrocken hvidvin :-) Vi var på Strausswirtschaft en aften, hvor en af de lokale mænd bemærkede til Søren, at jeg da ellers talte et udmærket dansk. Haha, meget akavet at skulle forklare en halvfuld tysk hillbilly, at man var adopteret og rent faktisk ret dansk... ISÆR når han lige havde forklaret, at han havde en delehund med sin første ekskone.
Det var en ufattelig dejlig ferie, og jeg har stadig smil op til begge ører. Det var nu ret hårdt at sige farvel (igen!). Men hvis jeg tæller rigtigt, er der vist kun 40 dage tilbage nu... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar