torsdag den 23. august 2007

Første dag i den nye by

Startede med at løbe en tur - frisk luft gør godt, jeg ville gerne op og se stedet, hvor jeg skal bo fra på fredag. Allerede her kommer jeg næsten galt afsted. "Malou, du skal huske at når du vil gå over en vej, så er det altså fra den ANDEN side, at du skal tjekke, om bilerne kommer!" Nå, men jeg fandt College Square, og det ligger centralt og tæt på skolen.

På en eller anden måde minder Melbourne mig om en blanding af San Francisco og Montréal. Der er mange bygninger, som har et europæisk islæt, og der er den samme varme og hyggelige atmosfære. Det omskiftelige vejr i San F er nok det jeg husker, men samtidig er der også noget nærmest parisisk over alle fortovscaféerne, hvor folk sidder og drikker espresso, selvom der kun er 10-15 grader. Masser af gasvarmere hjælper lidt, men det er ligesom om, folk bare trodser vinteren og står fast på at være udenfor.

Docklands, som er det sydvendte område af byen, som vender ned mod floden.


Parlamentet (ja, hun kom da ud og se sig lidt omkring igår)

Hvorfor findes de her også hernede??? Det gør mig altså lidt rasende!


Udsigt fra Ness' lejlighed. Det er hendes forældre, der har købt den. De bor i Singapore, men kommer til Australien et par gange om året.

State Library, hvor der er gratis udstillinger, man kan besøge. Den høje smalle bygning lige bagved er der, hvor Ness lejlighed ligger (altså 35. etager oppe). Jeg står på La Trobe Street, mens jeg tager dette billede.

Trams.. Ikke helt som San F men næsten!

Indgang til Chinatown. Der er så mange nationaliteter her, hvilket især kommer til udtryk i madkulturen. Der er en hel græsk bydel, en italiensk, vietnamesisk, singaporian, japansk etc. etc. Det siges, at den største græske befolkning udenfor Grækenland holder til her i Melbourne.

Ben gav mig vejvisning til at finde David Jones og et eller andet Myers. Men jeg var ikke i shoppehumør igår og blev udenfor!

Ingen kommentarer: